Æbletærte

Tærtedej:

100 g smør

2 dl italiensk 00-hvedemel

1 dl flormelis

½ dl vand

Creme:

2 æggeblommer

1 spsk. sukker

1 spsk. vaniliesukker

1 spsk. majsstivelse

1 dl piskefløde

1 dl mælk

Fyld:

4 aromatiske æbler, evt. Jonagold

25 g blødt smør

2 spsk. kanel

1 spsk. sukker

1 spsk. vaniliesukker

Hak smør med mel og flormelis i en foodprocessor. Hæld det over i en skål, saml med koldt vand. Ælt det igennem og lad det hvile koldt i 1 time i køleskab. Rul dejen ud og beklæd en letsmurt tærteform med dejen. Bag ved 175 grader i 10 minutter.

Creme:

Rør æggeblommer med sukker, vaniliesukker og majsstivelse. Rør piskefløde og mælk i. Varm cremen op til den tykner, pisk i det hele tiden. Kog den igennem i ca. 1 minut. Lad den køle helt af. S

Fyld:

Skræl æblerne og skær dem i både.

Fordel cremen over den forbagte tærtebund. Fordel æblebådene over cremen. Skær smørret i mindre stykker og fordel det over æblerne. Bland kanel, vaniliesukker og sukker – drys det over æbler og smør. Bag ved 175 grader i 20-25 minutter, til den er gylden og æblerne er møre.

Velbekomme fra Teksteksperten