Æggekage med kartofler og gedeost

2 pers.

6 æg

salt, friskkværnet peber

½ dl koldt vand

lidt olie

200 g kogte kartofler i tern

125 g gedeost

100 g friske babyspinat

Pisk æg, salt, friskkværnet peber og vand sammen. Kom kartofler, gedeost og spinat i. Kom æggemassen på en varm pande med lidt olie – HUSK at tjekke at panden kan gå i ovnen (også håndtaget!). Lad æggene sætte sig i bunden , sæt panden i ovnen ved 180 grader, til æggekagen er gennembagt, men gerne lidt fugtig på toppen. Server straks med ristet rugbrød og smør.