Øllebrød

350 g rugbrød

½ liter vand

2 flasker maltøl

1 stang hel kanel

1 stykke appelsinskal

85 g rørsukker

Bræk rugbrødet i mindre stykker og kom det i en gryde. Hæld vandet ved sammen med maltøl, kanel og appelsinskal. Lad det trække i 10 minutter. Sæt gryden på varmen og bring det i kog, lad det koge ved svag varme  og under låg i ca. 10 minutter, rør i det af og til, så det ikke brænder på. Smag til med sukker og appelsinsaft. Fjern kanelstangen og appelsinskallen inden servering. Server den varm med mælk og iskoldt flødeskum.