
Amerikansk kylling
1 hel kylling
2 dl rødvinseddike
½ dl vand
1 1/4 dl ketchup
2 dl brun farin
3 spsk. sennep
1 tsk. soya
salt, friskkværnet peber
olie og smør til stegning
Skyl kyllingen under det kolde vand, tjek at al indmaden er fjernet og dup den tør. Parter den i 8 stykker. Varm olie og smør op i en gryde, til smørret er bruset af og brun kyllingestykkerne på alle sider, krydr med salt og friskkværnet peber. Pisk alle de øvrige ingredienser sammen og hæld det over kyllingestykkerne, skru ned og lad det simre under låg i ca. 45 minutter eller til kyllingestykkerne er gennemstegte. Server med ris og en salat.