
Appelsinkage
100 g mel
70 g mandler, fintmalede
2 æg
175 g flormelis
170 g smør
1 tsk. bagepulver
2 spsk. orangeblomstvand (kan bl. a. købes i etniske butikker)
3 spsk. friskpresset appelsinsaft
fintrevet skal af 1 appelsin (økologisk)
Glasur:
fintrevet skal af 1 appelsin (økologisk)
lidt friskpresset appelsinsaft
130 g flormelis
Rør smør og flormelis tykt og luftigt med en el-mikser. Tilsæt æggene et ad gangen, pisk godt mellem hvert. Bland mel, mandelmel og bagepulver sammen, rør det i dejen med en ske. Tilsæt orangeblomstvand, appelsinsaft og -skal. Når det er blandet, kommes det i en smurt springform. Bages ved 175 grader i ca. 40 minutter (ikke varmluft). Tjek at kagen er gennembagt, inden den tages ud. Lad den afkøle til den er lunken.
Til glasur røres flormelis med lidt appelsinsaft og -skal, den må ikke bliver alt for tynd. Fordel det ovenpå den lune kage.