Artiskokker med hvidløgscreme

4 pers.

8 små violette artiskokker

citroner

8 fed hvidløg

½ dl friske mynteblade, hakket

½ dl friske persilleblade, hakket

salt, friskkværnet peber

Rens artiskokkerne. Sæt en gryde med letsaltet vand og et par skiver citron over og lad det koge op. Kom artiskokkerne over og kog dem halvmøre i 3-4 minutter. Skyl dem straks under koldt vand og lad dem dryppe af.

Kog hvidløgsfeddene i lidt vand i ca. 10 minutter, til de er meget møre. Blend hvidløg, saft af ½ citron, mynte, persille og lidt olivenolie i en blender eller foodprocessor. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Skær artiskokkerne i skiver på langs og server dem med hvidløgscremen.