
Aspargesruller med pancetta
1 rulle
6 friske, grønne asparges, det nederste knækket af
2 skiver pancetta (italiensk bacon) eller almindelig bacon i skiver
1 lille kvist rosmarin
1 rød cherrytomat
1 gul cherrytomat
lidt god olivenolie
friskkværnet peber
Læg pancetta/bacon i forlængelse af hinanden, læg asparges på og kom en kvist rosmarin ind i midten – husk at fjerne den igen inden servering. Pres kernerne ud af tomaterne og vrid dem åbne. Læg dem ovenpå aspargesene, læg et par asparges over og vikl pancetta/bacon om. Læg det i et ovnfast fad, dryp med lidt olivenolie og krydr med friskkværnet peber. Halver en citron, pensl med lidt olivenolie og sæt i fadet sammen med aspargesrullerne. Sæt i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 10 minutter.