
Bagt kartoffel med skinke og blåskimmel
4 pers.
8 spsk. fromage frais
4 skiver blåskimmelost
8 tynde skiver parmaskinke, uden synlig fedt
frisk basilikum
salt, friskkværnet peber
4 store bagekartofler
Vask kartoflerne godt. Drys groft salt i bunden af et ovnfast fad og sæt kartoflerne ned i. Bag ved 200 grader i ca. 1 time, afhængig af størrelse. Smuld blåskimmelosten og rør det i fromage frais’en, krydr med salt og friskkværnet peber. Lad kartoflerne køle en anelse af og skær et lille låg af. Grav evt. en anelse af kartoffel-”kødet” ud, så fyldet kan være der. Fyld op med blåskimmelosten, pynt med parmaskiver og frisk basilikum. Server straks.