
BBQ kyllingelår
6 kyllingelår
1 spsk. groft salt
1 spsk. brun farin
friskkværnet peber
½ tsk. spidskommen
chilipulver efter smag
2½ dl vand
færdigkøbt BBQ sauce
Bland vand og krydderierne sammen. Prik kyllingelårene med en gaffel over det hele, så marinaden kan trænge ind i kødet. Kom kyllingelår i en frysepose sammen med marinaden og masser den godt ind kødet. Luk posen godt og lad det marinere i køleskab i mindst 2 timer helst natten over. Tak lårene op af marinaden og forsteg dem i en ovn ved 200 grader i 20 minutter – eller på havegrillen over inddirekte varme. Grill til sidst over direkte varme, så de får farve, vend dem tit så de ikke bliver brændte. Inden de er helt nok, pensles de med noget færdigkøbt BBQ sauce.