Broccoli med ingefær og sesam

4 pers.

500 g broccoli, fordel i små buketter med stilk

Dressing:

2 cm. frisk ingefær, fintrevet

2 spsk. soya

1 spsk. sesamfrø

1 spsk. ristet sesamolie

Kog broccolibuketteren i et 2-3 minutter til de er sprød-møre. Hæld vandet fra og læg straks broccolien i isvand, så den grønne farve bevares. Hæld isvandet fra og fordel broccolien på et fad. Rist sesamfrøene på en tør pande, til de bliver gyldne. Pisk dressingen sammen og kom de ristede sesamfrø i. Hæld dressingen over og krydr med lidt friskkværnet peber.