
Brownie med vaniljecreme
40 g usødet kakao af god kvalitet
100 g valnødder, blendet meget fint
200 g brun farin
130 g smør, smeltet
3 æg
100 g god, mørk chokolade, mindst 70%, smeltet
100 g mel
1 tsk. vaniljesukker
½ tsk. bagepulver
9 hele valnøddekerner
50 g mandler, smuttede og skåret igennem på skrå
Vaniljecreme:
1½ spsk. rørsukker
2 spsk. citronsaft
korn af ½ stang vanilje af god kvalitet
2½ dl creme fraiche 38%
Rør ingredienserne til vaniljecremen sammen og stil på køl, til det skal bruges.
Pisk smør og brun farin godt sammen med en el-mikser. Tilsæt æggene et ad gangen, pisk godt efter hvert. Med en ske røres valnødder og chokolade i. Bland mel med kakao, bagepulver og vaniljesukker, sigt det i dejen og vend det i med let hånd.
Beklæd en form på ca. 15 x 20 cm. med bagepapir. Hæld dejen i og drys med mandler og læg valnøddekernerne på. Bag ved 170 grader – ikke varmluft – i ca. 20-25 minutter. Tjek at den er gennembagt, inden den tages ud. Lad den køle helt af i formen, løft den ud og skær den i små firkanter. Server med vaniljecremen.