Cæsar salat med laks

4 pers.

4 laksefileter

250 g cherry- eller cocktailtomater på stilk

olivenolie

salt, friskkværnet peber

2 romainesalat

hvidløgscroutoner

bredbladet persille til pynt

Dressing:

1 1/4 dl mayonnaise

1 1/4 dl frisk, fintrevet parmesan

2 spsk. citronsaft

1 spsk. frisk kørvel, finthakket

1 spsk. rødvinseddike

1 fed hvidløg, presset

4 ansjosfileter, godt skyllet og finthakket

salt, friskkværnet peber

Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen i en skål, stil det til side.

Gør havegrillen klar eller varm en grillpande godt op. Pensl laksefileter og tomaterne (stadig på stilk) med lidt olie og krydr med salt og friskkværnet peber. Gril laksefileterne i ca. 8-10 minutter, vend dem en gang undervejs. Grill tomaterne i et par minutter, til de begynder at briste. Halver romainsalat og placer en halvdel på hver tallerken. Dryp hver salathalvdel med 3 spsk. dressing. Læg en laksefilet ovenpå, læg tomater og croutoner udenom. Dryp resten af dressingen over og pynt  med persille.