
Caprese crostini
8 pers.
24 skiver surdejsbrød
1 fed hvidløg, halveret
3 spsk. ekstrajomfruolivenolie
1 håndfuld basilikumblade, finthakkede
15 modne cocktailtomater, i kvarter
15 gule cherrytomater i kvarter
1 tsk. riseddike
salt, friskkværnet peber
1½ kugle frisk mozzarella, skåret i 24 skiver
6 store basilikumblade i julienne
Forvarm ovnen til 180 grader. Gnid alle brødskiverne på begge sider med det overskårne fed hvidløg. Bland basilikum og olivenolie sammen og pensl det på den ene side af brødskiverne. Læg brødskiverne med oliesiden opad på en bageplade med bagepapir, de skal ligge i et lag. Sæt i ovnen og bag til de er gyldne og let sprøde, ca. 12 minutter. I en skål blandes tomater, eddike og salt. Lad det stå og trække i 10 minutter. Kom 1 skive mozzarella på hvert skive brød og kom så tomatblanding med saft over. Dryp med resten af basilikumolien og pynt med basilikum i julienne. Server straks.