Chili con Carne

4 – 6 pers.

2 løg, hakket

5 fed hvidløg, knust og finthakket

1 stor tsk. spidskommen

2 tsk. god chilipulver

250 g oksebov, skåret i tern

100 g soltørrede tomater i olie

1½ frisk, rød chili, udkernet og finthakket

½ stang kanel

2 ds flåede tomater

vand

1 ds. kidneybønner

groft salt, friskkværnet peber

Kom kødternene i en foodprocessor og hak det. Varm olie op i en gryde og sauter løg til de bliver bløde. Kom spidskommen ved og lad det stege med nogle sekunder under omrøring. Bland kødet i og lad det steg med, krydr med salt og friskkværnet peber. Tilsæt hvidløg og lad det stege med lidt. Kom chili og soltørrede tomater i foodprocessoren og kør til det er en glat masse. Kom det ned til kødet sammen med kanel. Tilsæt de flåede tomater. Fyld den ene dåse med vand og hæld også det i. Læg låg på gryden og lad det simre ved svag varme i 1½ time. Efter 1 time, tilsættes de drænede kidneybønner, smag til med salt og friskkværnet peber. Tag den hele kanel op og server med creme fraiche.