Chilimarmelade


ca. 4 glas

1 rød peberfrugt, udkernet og skåret i meget små tern

200 g friske, røde chili, udkernet og skåret i grove stykker

5 dl æblecidereddike

korn af ½ stang vanilje af god kvalitet

4 tsk. geleringspulver til marmelade

Når kerner er skrabet ud af chili og peberfrugt, skal der være 250 g i alt. Kom chili i en foodprocessor/blender og kør til det er meget finthakket. Kom peberfrugt i og blend igen, til det hele er meget finthakket, men det skal IKKE være mos.

Kom sukker, eddike, vaniljekorn og den tomme bælg i en gryde og lad det simre, til sukkeret er opløst. Kom chiliblandingen i og lad det småkoge i ca. 15 minutter.

Tag gryden af varmen og tilsæt geleringspulver, rør godt rundt. Hæld det på 4 skoldede glas, luk dem tæt og sæt dem i køleskab. Et glas der er uåbnet, kan holde sig i 1 måned i køleskab.

Denne “marmelade” er skøn som appetizer. Brug salte kiks, hvorpå der smørres et lag (et pænt lag) flødeost naturel og derpå kommes lidt chilimarmelade eller spis den til en blød gedeost med ristet rugbrød. Den er også formidabel tilbehør til alle slags oste.