
Chokoladekage med nødder
150 g hasselnøddekerner
150 g mel
1 tsk. bagepulver
100 g god mørk chokolade
150 g blødt smør
3 æg
100 g sukker
½ dl piskefløde
Desuden:
1½ dl piskefløde pisket til skum
250 g friske jordbær
Blend nødderne let og vend mel og bagepulver i. Smelt chokoladen over vandbad, tag skålen af varmen og tilsæt smørret i små klumper. Rør til smørret er smeltet. Pisk æggene godt og luftige med sukkeret (brug en el-mikser). Vend chokoladeblandingen i, til det er en jævn masse. Rør fløden i og fordel massen i en smurt, sukkerdrysset springform. Bag på nederste rille ved 175 grader i 45-50 minutter, tjek om den er nok. Lad kagen køle af.
Server kagen med flødeskum vendt med jordbær og lidt hele bær til pynt.