
Chokolademarengs
10 stk.
5 æggehvider
3½ dl sukker
200 g god, mørk chokolade, hakket
Pynt:
300 g god, mørk chokolade, smeltet
Pisk hviderne luftige, men ikke stive. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen og pisk, til sukkeret er opløst og marengsmassen sej. Smelt chokoladen over vandbad og rør det så i marengsmasssen. Tør skålen godt af, så der ikke kommer vand i marengsmassen. Chokoladen skal ikke røres helt ud, men kun så massen er marmoreret. Kom marengsmassen i en sprøjtepose med et stort hul og sprøjt ud på en bageplade. Sæt dem i en forvarmet ovn ved 130 grader (IKKE varmluft) og lad dem bage i 1 time. Sluk for ovnen, luk ovndøren op på klem og lad marengs’ene køle af i 1 time i ovnen.
Når de er afkølet, dyppes de i smeltet chokolade, som skal størkne, inden de serveres.