Chokoladetrøffelkage


6-8 pers.

600 g god, mørk chokolade

6 dl piskefløde

1 håndfuld små makroner

2 glas cognac

1 håndfuld rosiner

Æblekompot:

4 madæbler

75 g sukker

3 dl vand

lidt citronsaft

Råcreme:

2 pasteuriserede æggeblommer

1 spsk. flormelis

korn af ½ stang vanilie

2 dl piskefløde

Desuden:

200 g syltede bær, evt. blåbær

Smelt chokoladen og kog den forsigtigt op med piskefløde. Tag det af varmen og pisk i den, til det afkøler. Kom knuste makroner og rosiner i en passende form, overhæld med cognac. Hæld den afkølede, piskede chokolade masse over og lad det stå køligt i nogle timer, gerne til dagen efter.

Bring vand til æblekompotten op og tilsæt sukker og lidt citronsaft. Kom æbler, skåret i små stykker og skrællet, i den kogende sukkerlage, skru lidt ned og lad det småkoge i 5-10 minutter. Tag æblestykkerne op efterhånden som de bliver møre, læg dem i en skål og hæld lagen over så de er dækket. Lad kompotten blive helt kold.

Lige inden servering piskes æggeblommer med sukker og vanilie, til det bliver en tyk og luftig masse. Vend stiftpisket fløde i.

Skær trøffelkagen i passende skiver og læg den sammen med æblekompot og råcreme. Pynt med syltede bær.