Citron-/hvidløgsmarineret kylling på kartoffelbund


1 hel kylling, parteret i kvarter

Marinade:

2 spsk. olivenolie

1 spsk. citronsaft

groft salt, friskkværnet peber

1 spsk. persille, hakket

5 fed hvidløg, presset

Kartoffelbund:

1 kg. kartofler, skrællede og skåret i tynde skiver

3 dl hønsebouillon

1/4 dl olivenolie

friske rosmarinnåle, hakket

groft salt, friskkværnet peber

god feta, smuldret

Bland olie og bouillon sammen, vend kartoffelskiverne i. Hæld det hele i en lille bradepande, drys med hakket rosmarin, salt, friskkværnet peber og smuldret fetaost.

Del kyllingen i 4 stykker og pensl dem over det hele med den sammenrystede  marinade. Læg kødstykkerne med skindsiden opad på kartoffelbunden og sæt i en 250 grader varm ovn i ca. 10 minutter. Skru ned til 180 grader og steg videre i ca. 50 minutter. Tag kødet ud og lad det hvile lidt, giv imens kartoflerne 10-15 minutter ved 225 grader, så de får lidt farve. Hæld lidt vand ved, hvis de er ved at stege tørre.