20 stk.

125 g mel

1 dl kokosmel

1 tsk. bagepulver

et lille nip salt

1 dl rosiner

1 dl hasselnøddekerner, hakkede

1 dl god, mørk chokolade, hakket

100 g smør

100 g brun farin

1 æg

1 moden banan, moset

vaniliesukker

Forvarm ovnen til 180 grader. Rør alle de tørre ingredienser godt sammen. Vend rosiner, nødder og chokolade i. Pisk smør og brun farin godt cremet med en el-mikser. Pisk ægget i. Rør moset banan og vanilie i med en grydeske. Rør de tørre ingredienser i. Kom bagepapir på en bageplade og sæt dejen på i store klatter (eller så store som de ønskes). Lav god plads mellem dem. Bag dem midt i ovnen i ca. 15-18 minutter. Lad dem køle lidt af på bagepladen, inden de flyttes til en bagerist, hvor de køler helt af. Opbevares i tætsluttende kagedåse når de er HELT kolde.