Dej:
25 g gær
400 g italiensk 00-hvedemel
2½ dl lunkent vand
2 spsk. olivenolie
½ tsk. salt
Fyld:
8 cocktailtomater
8 fed hvidløg
8 spsk. olivenolie
Maldon salt
tørret oregano
Smuldr gæren i en skål og hæld den lunkne vand over, opløs gæren i det sammen med 2-3 spsk. mel til en fordej, lad det hæve i 5 minutter. Sigt resten af melet ud på en bageplade og bland med saltet og skub det sammen til en bunke. Lav en fordybning i bunken og hæld fordejen i fordybningen. Arbejd melet lidt efter lidt ind i fordejen, tilsæt så meget ekstra lunkent vand, som der skal til for at kunne ælte en blød dej. Dejen skal i begyndelsenb hænge i plade og hænder, men blev ved med at ælte til dejen bliver glat og smidig. Form det til en kugle, skær et kryds i det med en skarp kniv og drys den let med mel. Dæk dejen med et viskestykke og stil til et lunt sted til den får dobbelt størrelse, ca. 1 time.
Skær et lille kryds i tomaterne, skold dem og flå dem. Halver dem og tag kernerne ud. Hak kødet og lad det dryppe af. Skær hvidløgsfedene i splinter. Forvarm ovnen til 200 grader. Pensl en bageplade med rigeligt olivenolie og læg dejen på. Tryk den flad med håndroden. Prik små huller i dejene med fingrene og fyld skiftevis med tomat og hvidløgssplinter. Drys med Maldon salt og oregano. Bag i 20-25 minutter.