Foccacia med pærer og ost


2 pers.

100 g blød gedeost

1 spsk. olivenolie

5 kviste rosmarin, plukket

1 aromatisk pære, gerne Conference, skåret i mindre stykker

Maldon salt

25 g gær

2 spsk. olivenolie

1 tsk. groft salt

3 dl lunkent vand

ca. 150 g mel

100 g groft hvedemel

Desuden:

et par store håndfulde babyspinat, godt skyllet og slynget tør

lidt god olivenolie

lidt balsamico

Smuldr gæren i en skål og opløs det i vandet. Rør salt og olie i sammen  med det grove mel. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, dejen skal være klistret, men ikke alt for tynd. Dæk skålen til og lad det hæve ved stuetemperatur i ½ time. Hæld dejen i en godt smurt, lille bradepande eller springform. Lad det hæve igen i 20 minutter. Prik fordybninger i dejen med en finger og pensl med olie. Fyld fordybningerne med pære, ost og rosmarin. Drys med salt og bag ved 175 grader i ca ½ time.

Lad brødet afkøle lidt, tag det ud af formen og læg det på en bagerist. Sæt det igen i ovnen og bag videre ved 175 grader i endnu 10 minutter.

Tag ud, lad det køle lidt af. Vend spinat med lidt olie og balsamico og spis salaten til det lune brød.