Grove speltkranse


12 stk.

1 mørk øl (malt eller porter)

1 dl kærnemælk

10 g gær

1½ spsk. groft salt

3 spsk. mørk sirup

300 g speltmel

ca. 300 g hvedemel

1 æg til pensling, let sammenpisket

Hæld øllet i en skål sammen med kærnemælk, opløs gæren i væsken. Tilsæt salt, sirup og speltmel. Rør hvedemelet i lidt ad gangen, rør og tilsæt så meget, så det er en sammenhængende, let klistret dej. Dæk til med film og stil det i køleskab i ca. 12 timer.

Næste dag slåes dejen ned på et meldrysset bord og den deles i 12 stykker. Hvert stykke trilles til en pølse, som vrides let og samles til en krans. Læg på bagepapir og lad dem efterhæve tildækket og lunt, i ½ time. Sæt i en forvarmet 220 grader varm ovn og bag i ca. 20 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.