
Hvidløgssuppe
4 pers.
40 fed hvidløg, hakket
500 g champignon i skiver
2 løg, hakket
lidt olie
1 bdt. bredbladet persille, hakket
1 porre, fintsnittet
1½ liter god hønsebouillon
salt, friskkværnet peber
Varm olien op i en gryde og svits løg, hvidløg og porre (gem lidt til pynt), til de bliver bløde. Kom champignon i og svits, til de afgiver væske. Hæld bouillon og persille (gem lidt til pynt) i, bring i kog og lad det koge i 10 minutter. Smag suppen til og jævn den med lidt majsstivelse udrørt i koldt vand. Drys med resten af persille og porre, server straks.