10 stk.
5 dl koldt vand
10 g gær
½ dl olivenolie
1 spsk. groft salt
1 spsk. flydende honning
250 g durummel
ca. 400 g hvedemel
Hæld vandet i en skål og opløs gæren i det. Tilsæt olie, salt, honning og durummel. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, til dejen er tyktflydende. Hæld lidt olie over dejen, dæk skålen med film og stil den i køleskab i MINDST 12 timer - allerhelst 24 timer.
Dyp en stor ske i vand og form ved hjælp af skeen 10 boller, sæt dem på en bageplade. Lad bollerne hæve i 1 time et lunt sted. Bag dem ved 225 grader i en forvarmet ovn i ca. 15 minutter.