Kødtærte

4 pers.

Tærtebund:

150 g mel

70 g smør, koldt

1-2 spsk. koldt vand

Fyld:

500 g hakket oksekød

1 løg, hakket

olie

250 g champignon i skiver

1 stor håndfuld oliven skåret i skiver

1 spsk. sød chilisauce

2 spsk. koncentreret tomatpure

1 tsk. paprika

salt, friskkværnet peber

1 grøn peberfrugt i strimler

1 æg + 1 æg til pensling

Hak det kolde smør i melet og smuld det sammen, til det er helt grynet. Saml dejen med koldt vand. Læg dejen koldt, mens fyldet laves.

Sauter løg i olie på pande, til det begynder at blive blødt. Tilsæt hakket oksekød og lad det stege med, til det bliver grynet og  brunt. Rør i det og krydr med salt og friskkværnet peber. Tag kødblandingen af og steg så champignon, til væden fra dem er kogt helt in. Kom kødet tilbage på panden og tilsæt så paprika, chiliasauce, tomatpure, peberfrugt og oliven. Lad det hele varme godt igennem, smag til og tag det så af varmen. Pisk ægget let sammen og vend det i kødblandingen. Smør et ovnfast fad eller en tærteform, kom fyldet i, rul dejen ud og læg det på som låg. Skær kanterne til og lav et hul i midten, så dampen kan slippe ud. Pensl med æg og bag ved 200 grader i ½ time. Server med grøn salat.