Kold tomatsuppe

4 pers.

3 fed hvidløg

1 løg

2 røde peberfrugter

1 frisk, rød chili

400 g blommetomater på stilk

3 spsk. sherryeddike

1 tsk. sukker

Maldon salt, friskkværnet peber

1½ dl god olivenolie

1-2 dl danskvand

Spicy croutoner:

4 skiver daggammelt brød

½ frisk, rød chili i tynde skiver

2 fed hvidløg, knust

2 spsk. sesamolie

friske koriander- eller bredbladet persille blade

Pil hvidløg og løg. Fjern kernerne fra peberfrugterne og skær dem i grove stykker. Fjern kernerne fra chilien og skær den i små tern. Fjern den lille “blomst” i tomaterne med en urtekniv. Blend hvidløg, løg, peberfrugter, chili og tomater til en glat blanding. Tilsæt eddike, sukker, salt og friskkværnet peber. Blend det hele rigtig godt. Hæld til sidst olivenolie i, i en tynd stråle, men der køres på laveste hastighed. Smag til. Juster tykkelsen med danskvand. Afkøl suppen helt, inden den serveres.

Skær brødet i tern og vend dem med krydderier og olie. Kom det i en ovnfast fad og bag dem gyldne ved 180 grader i ca. 5 minutter, rør i dem. Læg dem på køkkenrulle, så de kan dryppe af. Hæld den iskolde suppe i portionsglas og top op med croutonerne.