Koldhævet brød med oliven og soltørrede tomater

1 stk.

8 dl koldt vand

15 g gær

1 tsk. groft salt

400 g italiensk durumhvedemel

ca. 400 g hvedemel

50 g soltørrede tomater, finthakket

50 g sorte oliven, udstenene og finthakkede

Hæld vandet i en skål og opløs gæren i det. Tilsæt salt og durumhvedemel. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt (det er ikke sikkert det hele skal bruge eller måske skal der bruges lidt mere), til det kan æltes. Ælt dejen rigtig godt og længe, dvs. 10 minutter. Dejen skal være let klæbrig. Læg dejen tilbage i skålen, dæk den til med et fugtigt viskestykke og stil den i køleskab i MINDST 12 timer.

Tag dejen ud og ælt soltørrede tomater og oliven i dejen. Form den til et brød og læg den på en bageplade, dæk den til, stil den et lunt sted og lad den hæve i 1 time. Drys brødet med lidt mel og bag den i en forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 40 minutter. Lad den afkøle på en bagerist.