Koldhævet bradepandebrød med tapanade

½ liter koldt vand

20 g gær

2 spsk. olivenolie

1 spsk. groft salt

350 g durumhvedemel

ca. 200 g hvedemel

Desuden:

olivenolie

færdigkøbt oliventapanade

sorte oliven, udstenede

soltørrede tomater, finthakket

frisk oregano, finthakket

Hæld vandet i en skål og opløs gæren i det. Rør olie, salt og de 2 slags mel i, det skal være en grødlignende konsistens. Dæk skålen med film og sæt i køleskab til næste dag, MINDST 12 timer.

Rør dejen igenne og bred den ud i en bradepande, der er beklædt med bagepapir. Pensl med olivenolie og derefter med tapanade. Drys med oliven, soltørrede tomater og oregano. Bag ved 225 grader i en forvarmet ovn i ca. 15 minutter.