Kylling a la King

1 hel kylling, parteret i 8 dele

1 løg

vand

250 g champignon i skiver

1 rød peberfrugt i strimler

½ grøn peberfrugt i strimler

2 spsk. smør

2 spsk. mel

1 terning hønsebouillon

½ tsk. paprika

2 æggeblommer

2½ dl (madlavnings)fløde

lidt madsherry

salt, friskkværnet peber

Pil løg og skær det i skiver. Læg løg og kyllingestykker i en gryde, hæld vand på så det lige dækker og drys salt i. Bring det i kog, skru ned og lad det koge under låg ved svag varme i ca. ½ time. Tag kyllingestykkerne op og lad det køle af. Gem 2 dl af kogevandet.

Når kyllingestykkerne er kølet lidt af, pilles skind og ben af, skær kødet i mindre stykker. Smelt smørret i en gryde og svits champignon, til al væsken er kogt in. Drys melet over, sammen med smuldret bouillontern og paprika. Pisk det gemte kogevand i lidt efter lidt, lad saucen småkoge i ca. 3 minutter, under piskning. Smag til. Tilsæt peberfrugter og lad det koge i endnu et par minutter. Pisk æggeblommer og fløde sammen, rør det i saucen og lad det tykne. Varm saucen godt igennem, men det må IKKE koge!. Smag til med sherry, salt og friskkværnet peber. Kom kyllingekødet i, varm det igennem og server med lækkert brød.