Kylling i øl


4 pers.

1 hel kylling, parteret i 8 dele

olivenolie

3 tykke skiver bacon, skåret i tern

et lille nip spidskommen

et lille nip safrantråde

4 fed hvidløg, knust og finthakket

1 løg, finthakket

2 modne tomater, hakket

½ rød peberfrugt, finthakket

1 gul peberfrugt, finthakket

1 flaske øl

3 3/4 dl hønsebouillon

10 grønne oliven med pimiento

1 squash i små tern

2 chorizopølser i tern

1 skalotteløg, finthakket

friske korianderblade eller bredbladet persille, hakket

3 3/4 dl parboiled ris

groft salt, friskkværnet peber

Skyl kyllingen godt under koldt vand og sørg for at al indmaden er taget ud. Dup den tør og parter kyllingen i 8 stykker. Bland spidskommen og safrantråde sammen og gnid halvdelen af blandingen ind i kyllingestykkerne. Kom den anden halvdel i bouillonen. Varm olie op i en sauterpande og steg baconternene til de bliver sprøde og gylden. Tag dem op med en hulske, læg på køkkenrulle og lad dem dryppe af. Tag fedtstoffet af panden, undtagen 2 spsk. Brun kyllingestykkerne godt af i fedtstoffet på panden. Tag dem af varmen og stil dem til side. Sauter løg, hvidløg, peberfrugt og tomater, til løgene bliver bløde, men de skal ikke tage farve. Kom bacon tilbage i gryden og krydr med salt og friskkværnet peber. Hæld risene i og lad dem sautere med i ca. 1 minut under omrøring. Hæld bouilon og øl ved, læg kyllingestykkerne ned i igen og lad det koge op. Skru ned og lad det simre i ca. ½ time eller til kyllingen er mør og risene har opsuget al væden. Rør i det af og til, så risene ikke brænder på bunden og tjek at det ikke koger tør før tid. Ca. 5 minutter før det er færdigt, tilsættes chorizo, oliven og squash, lad det simre med i et par minutter. Drys hakket skalotteløg over og når al væsken er væk, smages på risene for at se om de er nok. Hvis der trænger til lidt mere, hældes der lidt mere væske ved, smag til med salt og friskkværnet peber. Drys med hakket koriander eller persille og server straks.