
Kylling i karry
4 pers.
olie
1 løg i tynde skiver
1 rød peberfrugt i strimler
500 g hakket kyllingekød
2 tsk. karrypulver
lidt cayennepeber
1 dåse kokosmælk
1 1/4 dl ærter, frosne
1 bdt. frisk koriander, hakket
Sauter løg og peberfrugt i en gryde, til det begynder at blive blødt. Tilsæt hakket kyllingekød, rør godt rundt og lad det steg i 5 minutter, krydr med salt og friskkværnet peber. Tilsæt karrypulver og cayennepeber, rør godt rundt. Hæld kokosmælk i og tilsæt de frosne ærter. Lad det simre i et minuts tid, til det bliver lidt tykkere. Vend til sidst koriander i og server straks med friskkogte ris.