Kylling med peberfrugtsalat


2 pers.

2 kyllingebryster med skind og ben

olie til stegning

Peberfrugtsalat:

3 røde peberfrugter, halveret

2 skiver italiensk brød, 1-2 dage gammelt

1 spsk. ekstrajomfruolivenolie

salt, friskkværnet peber

Desuden:

100 g nicosia eller kalamata oliven

2 spsk. kapers

1 kugle bøffelmozzarella

1 god håndfuld basilikumblade

2 spsk. balsamico

2 spsk. ekstrajomfruoliven

Læg de halverede peberfrugter på en bageplade med bagepapir, sæt dem under ovnens grill og lad dem blive sorte. Læg dem i en dyb tallerken og læg film over, lad dem ligge i 20-30 minutter. Tag skindet af.

Pil krummen ud af brødet og vend med olie og salt. Rist det i ovnen ved 200 grader, til det er sprødt.

Steg kyllingebrysterne i lidt olie på en varm pande og krydr med salt og friskkværnet peber. Vend peberfrugterne med lidt olie og grill dem på en varm grillpande, til de får striber. Anret peberfrugterne med oliven, kapers, mozzarella, basilikumblade, de sprøde brødkrummer, lidt god olie og balsamico. Krydr med salt og friskkværnet peber. Server straks salaten til de stegte kyllingebryster.