Kylling med rødbedesalat

4 pers.

1 kylling

ekstrajomfruolivenolie

Maldon salt, friskkværnet peber

Rødbedesalat:

6 rødbeder

6 spsk. balsamico

2 spsk. flydende honning

2 spsk. ekstrajomfruolivenolie

1 potte brøndkarse

lidt frisk, fintrevet peberrod

Maldon salt, friskkværnet peber

Dryp olie på kyllingen og gnid det ind i skindet. Drys med salt og friskkværnet peber. Læg det i en lille bradepande, ovenpå en rist og steg ved 180 grader i ca. 1 time, til den er gennemstegt og gylden.

Skræl rødbederne og skær dem i meget tynde skiver, helst på et mandolinjern eller en tyndskræller. Brug gerne handsker, da det farver meget. Vend de tynde rødbedeskiver med balsamico, honning og olie. Vend rødbedesalaten med brøndkarse og riv lidt peberrod over. Drys med salt og friskkværnet peber.

Server den stegte kylling med rødbedesalaten og ristede kartofler.