Lækker toast med mørbrad og kartofler

4 pers.

3 dl rå kartofler, skåret i tern

500 g svinemørbrad, skåret i tern

1 skalotteløg, finthakket

1 spsk. dijonsennep

3 æggeblommer

salt, friskkværnet peber

1 dl bredbladet persille, hakket

1 fed hvidløg, halveret

4 lækre stykker brød, ristet

smør og olivenolie til stegning

Varm smør og olie op og steg først kartoflerne, krydr med salt og friskkværnet peber. Når kartoflerne er næsten møre, tilsættes kødet og steges med, til kødet er gennemstegt. Krydr igen med salt og friskkværnet peber. Hæld det hele over i en skål og bland det med skalotteløg, æggeblommer, persille og sennep. Rør det hele godt sammen. Gnid de ristede skiver brød med et overskåret hvidløgsfed og fordel blandingen på kartoflerne. Server straks.