Laksesteaks med citron-/flødesauce

2 pers.

2 gode laksesteaks med skind, uden ben

groft salt, friskkværnet peber

smør og olivenolie til stegning

Sauce:

2 dl piskefløde

saft af ½ citron

skal af 1 citron

salt, friskkværnet peber

Krydr laksen med salt og friskkværnet peber, stil i køleskabet og lad hvile i ½ time. Varm smør og olie op på en pande og steg laksen til den er netop mør.

Kom fløde, citronskal og lidt salt i en gryde og lad det koge lidt ind. Kom citronsaft i og så må det IKKE koge mere, for så skiller den. Smag til og server med nypillede, kogte kartofler og laksen.