
Majsbrød
125 g fintmalet majsmel
125 g hvedemel
2 tsk. sukker
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 tsk. salt
3½ dl kærnemælk
2 æg
90 g cheddarost, revet
3 spsk. smeltet fedtstof, helst vegetabilsk fedt – eller smør
Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Pisk æg, kærnemælk og smeltet fedtstof godt sammen. Tilsæt den flydende masse til de tørre ingredienser, rør til det er en jævn masse. Rør osten i. Hæld blandingen i en smurt, rund form/tærteform og bag ved 220 grader i 25-30 minutter, til det er gyldent og gennembagt. Serveres lunt og friskbagt til mad, sammen med koldt smør. På anden dagen kan det evt. ristes, inden det serveres.