6 pers.:
Pandekager:
2 spsk. hvedemel
2 dl majsmel
2 dl mælk
3 æg
25 g smø
et nip salt
Fyld:
25 g smør
5 skalotteløg, finthakket
450 g blandede mark og almindelige champignon i kvarter
2 røde peberfrugter i små tern
lidt stødt koriander
2 dl mild taco sauce (eller salsa)
70 g koncentreret tomatpure
½ tsk. Edelsüss paprika
½ tsk. stødt, sød chili
groft salt, friskkværnet peber
75 g revet mozzarellaost
Desuden:
revet mozzarellaost
Pandekager:
Bland mel og majsmel sammen. Pisk mælken i lidt efter lidt. Pisk æggene i og lad dejen hvile tildækket i køleskab i mindst ½ time. Pisk dejen op igen inden de bages som pandekager. Bag 6 pandekager i smør.
Fyld:
Smelt smørret og svits løg, til de bliver bløde, men de skal ikke tage farve. Kom champignon ved og steg ved kraftig varme, til væden fra svampene er kogt ind. Kom peberfrugt, koriander, tacosauce, tomatpure, chili, paprika, salt og friskkværnet peber ved og rør det godt sammen. Lad blandingen koge ved kraftig varme, UDEN låg, i ca. 3 minutter. Smag til. Fordel fyld og mozzarella på de 6 pandekager. Rul dem sammen og læg dem med sammenføjningen nedad, så de lægger tæt sammen, i et lille fad. Drys med mere revet ost og gratiner dem i ovnen ved 225 grader til osten er smeltet og gylden. Server med en god, blandet salat.