Marengs med jordbær

3 æggehvider

2½ dl sukker

lidt rød frugtfarve

Desuden:

fløde, pisket til skum

friske jordbær i skiver

lidt flormelis

Pisk æggehviderne luftige men IKKE stive. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, mens der forsæt piskes, til marengsmassen bliver stiv og sej. Kom en lille smule frugtfarve i, så de bliver sart lyserøde. Kom marengsmassen i en sprøjtepose med stor tylle og sprøjt 16 små toppe ud på en bageplade. Bag dem ved 130 grader (IKKE varmluft) i ca. 50 minutter. Sluk for ovnen og lad dem køle af med ovndøren på klem i 1 time. Pisk fløden stiv sammen med flormelis. Læg marengs’ene sammen 2 og 2 med flødeskum og skiver af jordbær imellem.