Muffins med kardemomme og nødder

12 stk.

150 g mel

5 æg

1½ tsk. bagepulver

1½ tsk. kardemomme

200 g smør, blødt

200 g sukker

½ stang vanilie af god kvalitet

100 g hasselnødder, finthakkede + lidt ekstra til pynt

Skrab kornene ud af vaniliestangen. Kom vaniliekorn, sukker og smør i en skål og pisk det luftigt og lyst med en el-mikser. Pisk æggene i et ad gangen, pisk godt mellem hvert. I en anden skål blandes mel, bagepulver, kardemomme og nødder. Vend de våde og de tørre ingredienser sammen med lette tag. Brug dobbelte papirsmuffinsforme, som stilles på bageplade med bagepapir. Fyld dem 2/3 op, drys med lidt finthakkede nødder og bag ved 185 grader i ca. 15-20 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle af på bagerist.