Nudelsuppe med grillet oksekød

2 pers.

7 dl vand

3 spsk. miso

1 spsk. soya

100 g sobanudler

Desuden:

150 g tynde skiver af oksetyndstegsfilet eller oksemørbrad

1 squash i tyne skiver

lidt olie

Maldon salt, friskkværnet peber

½ bdt. forårsløg i tynde skiver

1 frisk, rød chili i tynde skiver

Kog vandet op og tilsæt miso. Lad det koge i et par minutter og rør til miso’en er opløst. Smag til med soya. Kom nudlerne i og lad dem koge med i et par 2-4 minutter, til de er møre.

Pensl kød og squash  med lidt olie og grill det over varme kul eller på en grillpande, de skal bare lige have striber. Krydr med salt og friskkværnet peber. Hæld suppen op i 2 store skåle, fordel kød og squash i skålene og top op med forårsløg og chili. Server straks.