Oksekødsgryde fra Mellemøsten

4 pers.

600 g oksetykkam

1 spsk. olivenolie

Marinade:

4 fed hvidløg, knust og finthakket

1 knsp. safrantråde

saft og skal af 1 citron

Desuden:

2 løg, hakket

1 dåser flåede tomater

2 stænger hel kanel

1 tsk. stødt koriander

3 laurbærblade

salt, friskkværnet peber

2 squash skåret i grove bjælker

3 gulerødder i grove bjælker

Skær tykkam i tern på ca. 3 x 3 cm. Pisk marinaden sammen. Kom kødet i en frysepose sammen med marinaden og lad det marinere i køleskab i mindst ½ time, gerne 4-6 timer. Varm olie op i gryde og brun kødet godt på alle sider. Kom ikke for meget i ad gangen. Tilsæt løg og svits dem med i et par minutter, til de begynder at blive bløde og tage lidt farve. Tilsæt vand så det lige dækker og lad det koge op, lad det koge i 10 minutter og skum så for urenheder. Tilsæt tomater, kanel, koriander, laurbær, salt og friskkværnet peber. Lad det simre i 45 minutter under låg. Kom squash og gulerødder i, lad det simre i endnu et kvarters tid, til alt er mørt. Smag til og server straks.