Oksekødsspyd med blomkålsalat og dressing

2 pers.

300 g magert, mørt oksekød, skåret i mundrette stykker

1 rødløg skåret i både

4 cherrytomater

olie

2 fed hvidløg presset

lidt tørret timian

lidt friskpresset citronsaft

Blomkålssalat:

1 lille blomkålshoved

3 spsk. jumborosiner

1 skalotteløg, finthakket

Dressing:

1 dl creme fraiche 9%

1 spsk. Hellmanns mayonnaise

et nip sukker

lidt karry

1 tsk. citronsaft

salt, friskkværnet peber

Hvis der bruges træspyd, lægges de i blød i koldt vand i mindst ½ time inden de skal bruges. Sæt kød og grøntsager på træspyddene skiftevis. Bland 1 spsk. olie med timian, salt og friskkværnet peber, pensl det på spyddene. Bland 1 spsk. olie med presset hvidløg. Læg spyddene på en godt varm grill udenfor eller en grillpande, vend dem ofte. I det sidste minut, pensles de med hvidløgsolie. Krydr med salt, friskkværnet peber og citronsaft.

Skær blomkålen i mindre buketter, læg i en skål, hæld kogende vand over og lad det stå med låg i 15 minutter. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af. Bland alle ingredienserne til dressingen sammen og vend blomkål, rosiner og løg i.