4 pers.

300 g æggenudler

3 spsk. jordnøddeolie

250 g god oksesteak skåret i tynde strimler

2 spsk. soya

1 rødløg i smalle både

1 bdt. broccoli i små buketter

1 rød peberfrugt i strimler

3 fed hvidløg, knust og finthakket

2 tsk. frisk ingefær, finthakket

1 1/4 dl hønsebouillon

1 1/4 dl usaltede peanuts eller cashewnødder, tørristede og grofthakket

Bring en gryde med vand i kog og kog nudlerne efter anvisning på emballagen, ca. 2-3 minutter. Hæld vandet fra, skyl dem straks under koldt vand og vend dem med 1 spsk. olie, så de ikke klistrer sammen. Stil dem til side.

I en skål vendes oksekød med soyasauce. Varm 1 spsk. jordnøddeolie op i en wok og lynsteg løg under omrøring til det tager farve. Tilsæt broccoli og rød peberfrufgt, skru ned til middel varme og rør i det af og til. Steg til broccoli er mør, en stadig har bid. Tilsæt hvidløg og ingefær, steg under konstant omrøring i ca. 1 minut. Hæld grøntsagsblandingen over i en skål. Tilsæt 1 spsk. jordnøddeolie til wokken og varm det godt op. Afdryp kødet – GEM soyaen – og lynsteg det  i ca. 1 minut, krydr med friskkværnet peber. Tilsæt den gemte soya sammen med bouillon, rør godt. Tilsæt nudlerne, grøntsagsblandingen og nødderne. Bland det hele godt sammen, smag til og server straks.