Ovnstegte grønsager med kalv


4 pers.

500 g kalvefilet

8 små rødbeder skåret i tern

400 g kålrabi skåret i tern

olivenolie

6 skalotteløg, pillet og evt. halveret

1 porre i skrå skiver

1 gulerod i skrå skiver

1 laurbærblad

lidt persille

1 dl hvidvin

100 g feta, smuldret

1 bakke rucolasalat, godt skyllet og slynget tør

50 g gode, sorte oliven

salt, friskkværnet peber

Drys kødet med salt og stil det i køleskabet i 1 time. Kom rødbeder og kålrabi i et ovnfast fad, vend dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber og sæt i ovnen ved 175 grader i 35 minutter. Kom hele eller halve skalotteløg ned til rødbeder og kålrabi, vend rundt og steg videre i 25 minutter. Kom hvidvin, persille og laurbærblad i en gryde, bring det i kog, kom gulerødder og porre i, læg låg på og damp dem. Bland alle grøntsagerne sammen, drys med smuldret feta og oliven. Vend rucolasalat i.

Børst saltet af kødet og steg det på en godt varm grillpande, 3-5 minutter på hver side, eller til det er som ønsket. Krydr med friskkværnet peber. Server kødet til grøntsagsblandingen.