
Pølser i vindruesauce
2 pers.
500 g små, gode, krydrede pølser
400 g vindruer, stenfri
lidt olivenolie
2 spsk. tør hvidvin
2 spsk. bredbladet persille, hakket
salt, friskkværnet peber
500 g melede kartofler
2 spsk. smør
Skræl og kog kartoflerne i usaltet vand. Mos dem groft og vend med smør, salt, og friskkværnet peber. Prik alle pølserne, så de ikke sprækker så let. Varm olie op på en pande og steg pølserne i 5-6 minutter, til de bliver gyldne. Kom druerne ved og steg dem til de sprækker. Kom vin, salt og friskkværnet peber ved. Kom persille ved og sluk for varmen. Server med kartoffelmosen.