
Pandekager med rejefyld
4 pers.
Pandekagedej:
1½ dl mel
3 dl mælk
2 æg
et nip salt
lidt smør til bagning
Fyld:
1 løg, finthakket
lidt smør
2 spsk. mel
2 dl piskefløde
2 dl mælk
2 tsk. tørret esdragon
salt, friskkværnet pebeer
200 g store, grønlandske rejer, pillede
1 dåse aspargessnitter
50 g revet mozzarella
Pisk dejen til pandekagerne sammen og lad den hvile i ½ times tid. Bag tynde pandekager af dejen.
Svits løget i lidt smør, drys mel over og rør det godt rundt. Kom mælk og fløde i lidt efter lidt, lad det koge under omrøring, så melsmagen koges ud. Smag til med salt, friskkværnet peber og esdragon. Vend godt afdryppede rejer og aspargessnitter i, tag det af varmen og vend det godt rundt. Kom lidt fyld på hver pandekage og rul dem sammen om fyldeet. Læg dem i et ovnfast fad, drys med lidt ost og gratiner i ovnen ved 225 grader til de bliver gyldne og osten er smeltet. Server straks.