
Panna Cotta med hvid chokolade og lime
4 pers.
25 g hvid chokolade, brækket i mindre stykker
4 dl mælk
1 dl kaffefløde
35 g rørsukker
5 blade husblas
korn af 1 stang vanilje af god kvalitet
fintrevet skal af 1 lime (økologisk)
Desuden:
100 g friske ribs, ribbede
25 g rørsukker
Kom mælk, fløde, vaniljekorn, -stang og sukker i en gryde. Varm det op ved middel varme, under konstant omrøring, til det når kogepunktet – men det må IKKE koge! Tilsæt chokoladen og rør til den er smeltet. Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter. Knug væden af og smelt det i mælkeblandingen, rør til husblasen er helt opløst. Hæld blandingen gennem en fintmasket sigte og ned i 4 ramakiner eller andre portionsforme. Dæk dem til og stil dem koldt i mindst et par timer, gerne natten over.
Bland ribs og sukker sammen – eller i et glas med låg – rør eller ryst dem jævnligt i løbet af en times tid.
Vend panna cotta’en ud på tallerkner, drys med limeskal og server med de “syltede” ribs.