4 pers.
6-700 g svinemørbrad
100 g parmaskinke
lidt olie
groft salt, friskkværnet peber
Aspargessalat:
1 bdt. grønne asparges
1 bdt. hvide asparges
2 blodappelsiner
2 små hjertesalat
Dressing:
1 dl god koldpresset rapsolie
saft fra 1 blodappelsin
Maldon salt, friskkværnet peber
Afpuds mørbraden. Læg skiver af skinke på et køkkenbordet og læg mørbraden midt på, rul skinkeskiverne om mørbraden. Varm lidt olie op på en pande og brun mørbraden på alle sider. Læg den i et ovnfast fad og sæt i en 175 grader varm ovn i ca. 20 minutter. Tag den ud, lad den hvile i 10 minutter inden den skæres i 8 tykke skiver, som dryppes med lidt god olivenolie og krydres med Maldon salt og friskkværnet peber.
Bræk det nederste seje af de grønne asparges. Skræl de hvide asparges. Skær begge slags asparges i skrå stykker. Blancher dem i kogende, letsaltet vand i et par minutter. Kom dem straks i isvand, tag dem op og lad dem dryppe af. Lad dem afkøle helt. Skyl og pluk salaten i grove stykker. Skær skrællen af appelsinerne og skær dem midt igennem. Skær hver halve appelsin i ½ cm. tykke skiver. Pisk ingredienserne til dressingen sammen og vend de 2 slags asparges i sammen med salat og appelsinskiver. Drys med kørvel og server med mørbradsbøfferne.