Pasta med bacon og broccoli


250 g tørret pasta

1 pakke bacon i skiver, stegt sprøde, afdryppet og brækket i mindre stykker

1 buket broccoli i mindre buketter

1 håndfuld rucola, grofthakket

Dressing:

1½ spsk. hvidvinseddike

1 spsk. Honey Dijonsennep

4 spsk. ekstrajomfruolivenolie

1 fed hvidløg, presset

Maldon salt, friskkværnet peber

Dressing:

Pisk eddike og sennep samme. Pisk olien i lidt efter lidt. Smag til med hvidløg, salt og friskkværnet peber.

Skræl broccolistokken og skær den i tern. Kog broccoli buketter og stok i 2 minutter i letsaltet vand. Skyl dem straks med koldt vand og lad dem dryppe af.

Kog pastaen i rigeligt, godt saltet, vand til den er al dente. Hæld vandet fra og lad den dryppe af. Vend dressingen i pastaen, sammen med broccoli, bacon og rucola. Server straks.

Se mere her